Du er her:
Mottaker: FREDERIK HEGEL
Datering:24. november 1873
Sted: DRESDEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Hegel!
Herved har jeg den fornøjelse at meddele Dem at jeg idag har modtaget brev fra min svoger, bureauchef Thoresen, hvori denne skriver at hverken han eller min sagfører, advokat Stang, nærer den ringeste betænkelighed ved at tilråde udgivelsen af det nye oplag af «Hærmændene» nu straks, skønt processen endnu ikke er endt. Denne udhales nemlig af modparten under allehånde påskud; advokat Stang anser udfaldet for utvivlsomt og tilføjer at selv for det utænkelige tilfælde at dommen skulde gå mig imod; så vil dog ejendomsretten til stykket under ingen omstændighed kunne tilkendes bogtrykker Jensen , såsom denne er fallit. Bogens udgivelse kan altså foregå nårsomhelst.
Skuespiller Isachsen har virkelig til hensigt at forelæse hele «Kejser og Galilæer». Jeg ser imidlertid at der i «Morgenbladet» allerede er fremkommet en dadel derover,
 
 
og jeg har selv tilskrevet Isachsen og nedlagt en bestemt indsigelse imod at han fortsætter med sine oplæsninger, ligesom jeg har anmodet «Morgenbladets» redaktør om i fornødent fald på det strængeste at påtale denne utilbørlighed. Til min glæde erfarer jeg at regeringen nu endelig har ladet udarbejde et lovforslag til beskyttelse af den literære ejendomsret, hvilket forslag i Februar skal forelægges storthinget.
Tak for de tilsendte blade, og mange hilsener til Dem og Deres søn fra
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.
P. S. Det smukke udstyr af «K: og G:» vækker almindelig beundring hernede hos alle dem, der ser bogen; jeg selv er Dem meget taknemmelig derfor; thi det er visselig en sag af ikke ringe betydning for en bogs afsætning og udbredelse. –
H: I: –

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her